Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Medie: Chelsea kan blokere Liverpool-transfer

Af Emil Plovgaard
21.02.2024 Kl. 21:44

Chelsea har en særlig klausul, som kan gøre livet surt for Liverpool til sommer.

Således kan Chelsea matche ethvert bud på Crystal Palaces engelske landsholdsspiller Marc Guehi.

Det skriver Football London.

Han tiltrækker sig især interesse fra Liverpool forud for det kommende transfervindue til sommer.

Det er især defensiven, Liverpool vil kigge på forstærkninger til til sommer. Joel Matip er ude med en længerevarende skade, og han har kontraktudløb til sommer.

Virgil va Dijk vil være 33 år, når den kommende sæson begynder, og det er ikke sikkert, at den hollandske forsvarskrumtap har mange flere år i sig på højeste hylde.

Foruden de to, har Liverpool også rådighed over Joe Gomez, Ibrahima Konaté og Quansah. Førstnævnte har dog mestendels figureret på backen i indeværende sæson.

Guehi har gjort det godt for Crystal Palace, som han skiftede til fra Chelsea i sommeren 2021.

Den 23-årige midtstopper anses som en af de bedste unge midtstoppere i Premier League, og han kan meget vel være at finde i Englands EM-trup til slutrunden i Tyskland til sommer.

Hvis der afgives et bud på ham, får Chelsea notits om det og kan så vælge at matche dette bud.

De har ingen tilbagekøbsklausul, som det ellers er tilfældet med flere af klubbens forhenværende spillere, men til gengæld vil man ved en transfer få en bid af salget.

Palace ønsker et rekordsalg, hvis de skal sælge Guehi, fordi han er så vigtig for mandskabet.

Den nuværende rekord lyder på £50 millioner pund, svarende til 435 millioner kroner, og blev sat i 2019, da Aaron Wan-Bissaka forlod klubben til fordel for Manchester United.

Læs de seneste nyheder om Liverpool her.

Annonce