Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Medie: Chelsea forhandler med Bayern München

09.08.2023 Kl. 06:40
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

De forsvarende Bundesliga-mestre fra Bayern München har gjort det til en prioritet at hente en ny målmand til klubben i løbet af sommerens transfervindue.

I december sidste år brækkede Manuel Neuer benet på en skiferie, og det er en skade, han endnu ikke er kommet sig helt over.

 

Derudover har klubben for nylig solgt Yann Sommer til Inter Milan, og det efterlader klubben i en situation uden mange valgmuligheder på målmandsposten.

Den tyske storklub har været meldt ude efter Brentfords David Raya, men han lader til at være på vej til Arsenal.

I stedet har man nu søgt efter alternativer, og her har man fundet Kepa i Chelsea.

Bayern München og Chelsea forhandler nu om, hvorvidt en aftale kan lade sig gøre, skriver det tyske medie Sport1.

Bayern har i første omgang planer om at leje Kepa i en sæson med en købsoption.

Mediet skriver videre, at det er Thomas Tuchel, der personligt har anbefalet Kepa til Bayern-ledelsen som følge af deres fælles tid hos Chelsea.

Det var dog under Tuchel, at Kepa mistede sin faste plads mellem stængerne, da Edouard Mendy blev foretrukket i stedet.

Kepa ventes at starte inde i Chelseas sæsonåbner mod Liverpool på søndag, men han har dog fået konkurrence i form af Robert Sánchez, der er hentet til klubben fra Brighton.

Kepa har to år tilbage af sin kontrakt med The Blues.


TOPHISTORIER LIGE NU

5. Én ting forhindrer Højbjerg-skifte

Annonce