Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Medie: Chelsea er favoritter til at hente engelsk landsholdsstjerne

Af Emil Plovgaard
24.12.2022 Kl. 10:14
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Chelsea, Manchester City og Manchester United sættes alle i forbindelse med West Hams Declan Rice.

Og ifølge The Athletic er det Chelsea, som er favoritter til at hente Rice.

Rice blev i en alder af 14 år frigivet fra netop Chelseas ungdomsakademi, fordi man ikke følte, at han var sikker nok på bolden.

Men nu er vurderingen, at Rices øvrige facetter af spillet kompenserer så rigeligt for den del, som han blev vejet og fundet for let under for små 10 år siden.

Chelsea ønsker at sammensætte en trup, hvor det hovedsageligt er spillere under 25 år, der udgør stammen på holdet. Her vil den snart 24-årige Declan Rice passe glimrende ind på holdfotoet.

Analytikere fra det anerkendte CIES Football Observatory vurderer Rice til at have en værdi på 591 millioner kroner – en del mindre, end hvad West Ham kræver for sin guldfugl. De kræver nemlig omtrent det dobbelte.

Chelseas interesse for Rice stammer helt tilbage fra sommeren 2020, hvor man under Frank Lampard forsøgte at signe den engelske landsholdsstjerne.

På det engelske landshold anses Rice som en mulig bejler til anførerbindet i fremtiden. Indtil videre står han noteret for 39 A-landskampe for The Three Lions, men der ventes at komme mange flere for den 23-årige midtbanespiller.

LÆS OGSÅ: Denne klub fik afvist 742 millioner-bud på Enzo Fernandez

LÆS OGSÅ: Thomas Frank forlænger med Brentford – her er detaljerne

Annonce