Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Medie: Brentford har første sommersigning på plads

Af Emil Plovgaard
15.05.2023 Kl. 09:08
Brentford har angiveligt sommerens første transfer på plads.

Brentford nærmer sig et køb af Freiburg-målmanden Mark Flekken.

Sådan lyder meldingen denne mandag fra Sport Bild.

Den 29-årige hollandske landsholdskeeper er på jagt mod nye udfordringer, efter at have tilbragt de seneste sæsoner hos Freiburg.

LÆS OGSÅ: Legende nævner Thomas Frank til stor pris

I denne sæson, hvor Freiburg er placeret på en aktuel femteplads, er det blevet til 12 clean sheets i 32 Bundesliga-kampe.

Dermed har hollænderen en betydelig andel i klubbens nylige succes.

Hos Freiburg er sportsdirektør, Jochen Saier, indstillet på, at Flekken forlader klubben til sommer.

– Det kan ske, at Mark forlader os, har han tidligere fortalt.

En signing af Flekken giver da også mening, i og med, at Brentfords nuværende førstemålmand, David Raya, meldes på vej til en større adresse.

Den spanske målmand er sat i forbindelse med blandt andre Tottenham, hvor det nuværende førstevalg mellem stængerne, Hugo Lloris, nærmer sig kontraktudløb.

Brentford betaler i omegnen af 100 millioner kroner for Flekken.

Det er ikke første gang, at Brentford handler ind hos Freiburg, da 21-årige Kevin Schade blev hentet netop her sidste sommer for 187 millioner kroner.

LÆS OGSÅ: Chelseas nye ejere indrømmer stor fejl

LÆS OGSÅ: Erik ten Hag presser på: Forhandler med Juventus-stjerne

 

Annonce