Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Medie: Brentford får sværere ved at holde på Thomas Frank

Af Jeppe Augustsen
19.09.2022 Kl. 07:56
Thomas Franks store succes kan meget vel ende med, at Brentford får svært ved at holde på ham i fremtiden, melder The Athletic.

Thomas Frank førte Brentford op i Premier League i sidste sæson for første gang i klubbens historie.

Det lykkedes at overleve i den bedste engelske række, og i denne sæson har danskerklubben fået en god start på den nye sæson.

Præstationerne har også betydet, at Thomas Frank er blevet kædet sammen andre Premier League-klubber. Det gælder bl.a. Brighton, som skulle finde en erstatning for Graham Potter. De endte dog med at gå med Roberto de Zerbi.

Den danske manager sættes også i forbindelse med Leicester-jobbet, hvor Brendan Rodgers sidder usikkert i sæddet, og ifølge The Athletic får Brentford det sværere ved at beholde danskeren, når han går det så godt i klubben.

– Brendan Rodgers er under et pres i Leicester, og klubbens ejere er beundrere af Frank, som også var kædet sammen med Brighton, skriver The Athletic.

– Hvad end der sker under landsholdspausen, så er én ting sikkert; det bliver sværere for Brentford at holde på Thomas Frank.

Thomas Frank ankom til Brentford i 2016, hvor han først blev assistenttræner. I 2018 blev han ansat som manager og har siden hen haft stor succes, og tidligere på året skrev han under på en ny kontrakt med The Bees frem til 2025.

Annonce