Medie: Benítez kæmper videre i Newcastle
Newcastle har ikke haft det bedste transfervindue, hvor man ikke for alvor formåede at hente markante forstærkninger til truppen. Det har skabt en kløft mellem klubbens ejer Mike Ashley og manageren Rafael Benítez, og der har derfor været snak om et exit for den spanske mestertræner.
Det bliver dog ikke tilfældet, skriver The Mirror. Benítez vil angiveligt ikke se alt det hårde arbejde fra sidste år, hvor man vandt The Championship, gå til spilde. Han har også dyb sympati for supporterne, der efterhånden har sat ham op på en pedistal gennem hans tid i det nordlige England.
Newcastle havde ellers en håndfuld spillere i kikkerten, men det lykkedes aldrig at hente Benïtez' foretrukne emner til klubben, hvilket har været grunden til uroen i klubben den seneste tid.
Newcastle har i det netop overståede vindue hentet Jacob Murphy, Javier Manquillo, Florian Lejeune, Christian Atsu, Joselu og Mikel Merino.