Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Medie: Barcelona kigger på Alonso som Pique-erstatning

Af Morten Bruun Jørgensen
25.04.2018 Kl. 11:36
Marcos Alonso er i søgelyset hos Barcelona, som er på jagt efter en fremtidig erstatning for Gerard Pique.

I Premier League-kredse er Marcos Alonso kendt som en angrebsivrig wingback, som har forrygende til at komme med i feltet og score mål.

Den 27-årige spanier har dog også andre kvaliteter, som bare ikke er blevet brugt i Chelsea. Han har således tidligere optrådt i det centrale forsvar, da han spillede i Fiorentina, og det er tilsyneladende noget, som de husker i Barcelona.

Den spanske storklub er begyndt at kigge efter en erstatning for Gerard Pique, der er fyldt 31 år, og ifølge Goal kigger catalanerne mod Chelsea, hvor de har udset sig Marcos Alonso til at spille en rolle i det centrale forsvar fremover.

Marcos Alonso er en del af Real Madrids ungdomssystem, men Barcelona er dog ikke helt ukendt for den spanske forsvarsspiller. Således spillede Chelsea-spillerens far i 1980’erne mere end 100 kampe for Barcelona.

Ifølge Goal vil Chelsea dog ikke være klar til at slippe den spanske wingback, som har været en stor profil for englænderne i sine første to sæsoner i klubben. The Blues har kontrakt med Marcos Alonso frem til sommeren 2021.

Annonce