Annonce
Annonce
Foto: Getty Images
Medie: Aubameyang på vej videre - storklub har taget kontakt
I sommer skiftede Pierre-Emerick Aubameyang FC Barcelona ud med Chelsea.
En stor del af den bagvedliggende årsag til skiftet, og at gaboneseren forlod Camp Nou til fordel for Stamford Bridge, var, at han kunne blive genforenet med klubbens daværende manager Thomas Tuchel, som han også havde arbejdet sammen med i løbet af deres fælles tid hos den tyske storklub Borussia Dortmund.
Der gik dog ikke længe fra Aubameyangs ankomst, til Tuchel var blevet smidt på porten hos The Blues.
Kontrakten varer frem til sommeren 2024, men allerede næste sommer kan Aubameyang, ifølge Foot Mercatos oplysninger, være på vej videre. I al fald har Paris Saint-Germain udset sig den tidligere Arsenal- og Barcelona-angriber som transferemne.
Chelsea vil heller ikke forhindre Aubameyang i at skifte, lyder det. Paris Saint-Germain har således allerede taget kontakt til Aubameyangs entourage, mener mediet at vide.
Aubameyang: "Det er helt bestemt lidt mærkeligt"
Og den 33-årige angriber fortæller i et interview med BBC, at det var en noget mærkelig situation, der opstod i sidste måned.
– Ja, det er helt bestemt lidt mærkeligt, men jeg har været med længe, så jeg ved, hvordan fodboldverdenen fungerer. Dette kan være en del af sporten.
– Selvfølgelig føles det lidt mærkeligt, jeg er også et menneske. Nu fokuserer vi på at få os op i toppen, og det er vores primære mål. Vi har en ny træner med en tydelig vision. Det føles meget positivt, og jeg ser frem til at arbejde sammen med ham, siger Aubameyang til det britiske statsmedie BBC.
Chelsea spiller sin næste kamp hjemme mod Wolverhampton på lørdag.
Annonce