Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Medie: Arsenal overvejer kæmpe bud på Brighton-stjerne

Af Emil Plovgaard
03.03.2024 Kl. 17:50

Arsenal er på jagt efter en ny angriber i det kommende transfervindue til sommer.

Hverken Eddie Nketiah eller Gabriel Jesus har været i stand til at forsyne The Gunners med et tilstrækkeligt antal mål, og derfor skal der hentes nye kræfter ind udefra.

Jesus har været plaget af en række knæskader i sin Arsenal-tid, og det har ikke hjulpet på det.

Brentfords Ivan Toney var oprindeligt Arsenals primære transferemne, og klubbens danske cheftræner, Thomas Frank, har da også fortalt, at et skifte er sandsynligt til sommer.

LÆS OGSÅ:

‘Forlader sin klub til sommer’: Arsenal-transfer kan sætte rekord

745 millioner: Fabrizio Romano bekræfter Arsenal-interesse

Medie: Disse seks spillere forlader Arsenal til sommer

Arsenal har dog også kig på yngre angribere, såsom 19-årige Evan Ferguson, der er otte år yngre end Toney.

Det skriver mediet Football Insider.

Det bliver dog ikke billigt at hente Ferguson, efter at han fornyede sin aftale med Brighton i november.

I den nye kontrakt står der, at Brighton har papir på Ferguson helt frem til 2029.

Brighton ventes at være forberedt bud på flere bud på Ferguson til sommer, men Roberto de Zerbis mandskab kan kræve en britisk transferrekord for at slippe angriberen.

Således vil en handel potentielt set kunne overgå de £105 millioner, svarende til 914 millioner kroner, som Arsenal hentede Declan Rice for i West Ham den forgangne sommer.

Ferguson skiftede til Brighton fra irske Bohemians midtvejs i 2020/21-sæsonen, og det er siden blevet til 61 kampe, 16 mål og seks oplæg i hans tid hos The Seagulls.

Den irske frontløber har dog ikke fundet vej til nettet siden november, og han er inde i en stime uden mål i de seneste 13 kampe.

Alligevel har han på grund af sin unge alder stor interesse fra klubber i Premier League, hvor også Chelsea og Manchester United skulle kigge med.

Hos Arsenal er også Napolis Victor Osimhen, Bayer Leverkusens Victor Boniface og Sportings Viktor Gyökeres på listen over mulige transferemner til angrebet.

Læs de seneste nyheder om Arsenal her.

Annonce