Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Medie: Arsenal og City klar til at byde på Málaga-keeper

23.06.2014 Kl. 11:14
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

De to Premier League-giganter, Manchester City og Arsenal, er ifølge det spanske fodboldmedie, Marca, klar til at byde mindst €7 millioner for Málaga-keeper, Wilfredo Caballero – bedre kendt som "Willy". 

Arsenal har solgt to keepere denne sommer, Emiliano Viviano og Lukasz Fabianski, mens Manchester City har skilt sig af med Costel Pantilimon. Det har medført, at de to storklubber må se sig om efter en ny målmænd, og her kommer den 32-årige Caballero ind i billedet. 

Willy Caballero har været fast mand mellem stængerne i La Liga-klubben, Málaga, siden sit skifte fra Elche i 2011. City-manager, Manuel Pellegrini, har været cheftræner for den spanske klub i samme periode, og kender derfor til den erfarne målmand. 

Málaga-keeperen stod i samtlige 38 La Liga-kampe for klubben sidste sæson. Han lukkede 46 mål ind og holdt clean sheet i 12 kampe. 

Annonce