Medie: Arsenal forlænger med endnu en profil
Takehiro Tomiyasu skal forsøge at lægge skuffelsen fra de asiatiske mesterskaber bag sig.
Det vil han gøre ved at skrive under på en forlængelse med Arsenal i den kommende uge.
Det beretter den normalt velinformerede transferjournalist Fabrizio Romano.
– Arsenal planlægger en ny aftale med Takehiro Tomiyasu i de næste uger, idet han nu vender tilbage fra de asiatiske mesterskaber.
– Forhandlingerne er allerede på sit afsluttende stadie, som de har været siden december, lyder meldingen fra Romano.
Den 25-årige forsvarsspiller har i løbet af den seneste måned været på landsholdsrejse med Japan, men nationen røg ud til Iran i kvartfinalerne.
Dermed er Tomiyasu tilbage tidligere end forventet, da Japan var en af turneringens helt store favoritter inden start.
Tomiyasu skiftede til Arsenal fra italienske Bologna i 2021, og i denne sæson er det blevet til 20 optrædener for The Gunners med et mål og et oplæg til følge.
Arsenal har været uden Tomiyasu siden nederlaget til Fulham nytårsaftensdag, hvorefter han tilsluttede sig sine landsmænd frem mod de asiatiske mesterskaber i Qatar.
Tomiyasu når dog ikke hjem i tide til at være en del af kamptruppen til søndagens topopgør mod Liverpool.
Han kan dog muligvis være i betragtning til opgøret mod West Ham søndag 11. februar.
Læs flere nyheder om Arsenal her.