Medie: Arsenal forhandler med Juve-angriber
Ifølge italienske medier, forhandler Arsenal med Mirko Vucinic’ agent om et skifte til London-klubben. Dermed kan han blive konkurrent til Nicklas Bendtner.
Italienske medier skriver, at Arsenal tidligere tilbød at hente Vucinic på lån, hvilket Juventus blankt har afvist.
De italienske mestre vil kun sælge angriberen, så de kan geninvestere pengene i en ny spiller i deres jagt på Serie A-titlen.
Ydermere meldes det også, at Arsenal har allerede holdt indledende samtaler med spillerens agent.
Wenger har tidligere udtalt, at hvis det var muligt, ville man forsøge at hente en ny angriber til klubben.
Arsenal har haft store problemer på angrebsposten, hvor Olivier Giroud, Nicklas Bendtner, Theo Walcott, Lukas Podolski og Yaya Sanogo alle har været ude med skader.