Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Medie: Arsenal er favoritter til at lande FCK-talent

19.12.2023 Kl. 18:48
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

FCK kan miste et stort talent i nærmeste fremtid.

I sommeren 2022 skiftede 15-årige Tristan Panduro OB ud med F.C. København.

Og nu kan det danske stortalent igen være på vej mod et skifte.

Således skriver mediet Football Transfers, at Arsenal er favoritter til at hente Panduro, som i øjeblikket er på prøvetræning i klubben, som vi også tidligere har berettet om.

Klubber som Manchester City, Real Madrid og Barcelona lurer også på den unge dansker, der også er i stand til at optræde for England, da han har en engelsk mor.

Panduro viser allerede nu prøver på store, tekniske færdigheder. Han håber, han kan følge i fodsporene på landsmanden, den et år ældre Chido Obi-Martin, der har gjort sig meget bemærket hos Arsenal.

FCK er videre til ottendedelsfinalerne i denne sæsons Champions League, efter at man endte over både Galatasaray og Manchester United i gruppespillet.

Det er blot anden gang i klubbens historie og første gang siden 2010/11-sæsonen, at klubben sikrer sig deltagelse ved ottendedelsfinalerne i Champions League.

Unge spillere som Roony Bardghji, Elias Jelert, Orri Oskarsson og Oscar Højlund er de seneste år kommet igennem ungdomsrækkerne hos FCK, som opfordres til at blive i Danmark for at udvikle sit talent.

Tristan Panduro er søn af den tidligere Superliga-spiller Morten Panduro, der særligt slog sine folder i fynsk fodbold.

Annonce