Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Medie: Amorim bekræfter United-fyring

Af Emil Plovgaard
24.09.2025 Kl. 21:18

Manchester Uniteds cheftræner Rúben Amorim gav med en usædvanlig kommentar om paven et klart signal; det er kun et spørgsmål om tid, før han mister jobbet.

Sådan skriver mediet Football Transfers, der i sin rubrik angiver, at portugiseren med sine egne ord bekræfter en snarlig fyring.

Amorim holdt ifølge flere meldinger krisemøde med United-ejeren Sir Jim Ratcliffe denne uge, da Ineos-toppen fløj til Carrington-træningsanlægget for at finde ud af, hvad der går galt.

Fem kampe inde i sæsonen ligger United på 11.-pladsen. Siden portugiseren overtog roret sidste november, har ingen Premier League-klub, som har haft alle kampe spillet, samlet færre point.

Amorim nægter at ændre taktik

Under pres blev han spurgt, om Ratcliffe havde bedt ham ændre sin 3-4-2-1-taktik. Amorim svarede:

– Nej, nej, nej. Ingen kan tvinge mig til at ændre. Ikke engang paven…

– Dette er mit job. Mit ansvar. Mit liv. Så jeg vil ikke ændre det.

Selvom det viser styrke, kan det også blive hans fald.

Manchester United var tæt på at lande en kæmpe transfer denne sommer, men det endte med at gå i vasken til sidst.
Foto: IMAGO

Mange mener, at systemet ikke passer til den trup, han råder over.

Ifølge transfereksperten Fabrizio Romano ser Uniteds nuværende træner ikke dette som et problem:

– Amorim mener ikke, at systemet skaber problemer. Han siger, filosofien er ikke problemet. Det handler nu om at få andre resultater.

For Amorim er det et mentalt problem, hvor manglende intensitet er den største udfordring.

Når Amorim-æraen ender, bliver der ingen dramatisk taktisk ændring, for klubben vil sandsynligvis fortsætte i samme spor. Det kræver næsten et mirakel at redde ham nu.

Samtidig er det kommet frem, at Jadon Sancho skifter klub. Læs mere her.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce