Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Medie: Alexander-Arnold kommer med i VM-truppen

Af Rasmus Bendrup
16.05.2018 Kl. 11:23
The Daily Mail mener at vide, at Liverpools unge Trent Alexander-Arnold bliver indlemmet i Englands VM-trup.

Trent Alexander-Arnold har gang i en stor sæson for Liverpool, hvor han fast har indtaget højrebackpositionen.

I både liga- og Champions League-sammenhæng har englænderen imponeret voldsomt, hvilket nu ser ud til at blive belønnet.

The Daily Mail skriver nemlig onsdag, at den 19-årige højreback bliver indlemmet i Gareth Southgates VM-trup, og dermed kan han se frem til en sommer i Rusland.

I sidste uge skrev Sportsmail at Alexander-Arnold var med i 35-mands truppen, og nu ser det altså ud til at han kom igennem nåleøjet. 

Ifølge mediet er det endnu uvist hvorvidt det bliver på bekostning af Kieran Trippier eller Gary Cahill.

Dermed går den 19-årige scouser en spændende tid i møde med tanke på den kommende Champions League-finale og en billet til VM, der angiveligt er sikret. 

Opdatering: Nu melder pålidelige Liverpool Echo ligeledes at Alexander-Arnold har fået en plads i 23-mands truppen.

Annonce