Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Medie: Alaba foretrækker denne liga over PL

Af Rasmus Bendrup
29.06.2020 Kl. 20:55
David Alaba vil angiveligt hellere til La Liga end til Premier League.

Bayern München-stjernen David Alaba er angiveligt på vej videre denne sommer, hvorfor Premier League-klubberne står i kø for at melde deres interesse i østrigeren.

Det ser dog ud til at være helt forgæves, da han ifølge the Telegraph ville foretrække at skifte til La Liga fremfor Premier League.

Her øjner han i stedet muligheden for at spille for Real Madrid eller Barcelona, hvilket tiltaler den offensive back mere end Manchester United, Manchester City og Chelsea.

Mediet skriver dog, at hvis det stod til Alaba selv, så var han ikke nødvendigvis på vej ud, da den 28-årige profil ligeledes er åben over for en kontraktforlængelse med Bayern.

Alaba har spillet 28 kampe i Bundesligaen, hvilket har kastet ét mål og én assist af sig i denne sæson.

Annonce