Annonce
Annonce
Foto: Polfoto
Medie: Ajax vil leje Arsenal-angriber
Ifølge det hollandske medie, De Telegraaf, vil Arsene Wenger udleje Yaya Sanogo til Ajax, som har to prominente navne i staben, der tidligere har spillet undet Wenger.
Det drejer sig om Dennis Bergkamp og Marc Overmars, der sammen med resten af Ajax-ledelsen skal ud og finde en afløser for Kolbeinn Sigthorsson, der er rykket til Nantes i Ligue 1.
Her har de udset sig Yaya Sanogo, som de kan erhverve sig på en lejeaftale. Den franske angriber brugte sidste halvdel af sidste sæson på leje hos Crystal Palace, men det var uden succes.
Ajax skulle dog mene, at Sanogo kan udfylde hullet for Sigthorsson, og de vil leje ham for hele næste sæson.
Sanogo har kontrakt med Arsenal indtil 2017, og han spås ikke den store fremtid på Emirates.
Annonce