Medie: Hart smides på bænken
Ifølge The Guardian har Manuel Pellegrini valgt at smide Hart på bænken i morgendagens opgør mod Norwich City.
Manchester Citys hidtidige førstevalg på målmandsposten, Joe Hart, er efter en håndfuld svingende præstationer nu smidt på bænken. Det mener mediet The Guardian at vide.
Senest er Joe Hart blevet klandret for Fernando Torres’ 2-1-mål i slutminutterne, da City blev slået med 2-1 mod Chelsea. Andre mener dog ikke, at Joe Hart begik nogen fejl ved 2-1-målet, og her mener man, at Nastasic ene og alene var skurken.
Læs også: Officielt: Sunderland-talent udlejes
Det er dog ikke første gang i denne sæson, at Joe Hart har været under et heftigt pres, da han gennem hele sæsonen har begået en del fejl. Derfor mener The Guardian at vide, at Costel Pantillimon starter opgøret mod Norwich, efter Rumæneren stod en meget god kamp i onsdagens Capital One Cup-opgør.
City-manager Manuel Pellegrini har ikke været tilbøjelig for at afsløre hvilken målmand, han vil benytte sig af i Weekendens kamp.
– I morgen vil I se de 11 spillere, som starter. Det er en beslutning, som jeg er nødt til at tage hver uge, udtaler Pellegrini ifølge The Guardian.