Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Meddelelsen er givet: United-stjerne ønsker at forlade klubben til sommer

22.04.2021 Kl. 12:41
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Han bliver. Han smutter. Han bliver. Han smutter. Typisk har de sydamerikanske medier haft travlt med at skrive om Edinson Cavanis fremtid enten i Manchester United eller for Boca Juniors, men mens hele spektaklet med Super League stod på, har der også været stilstand på den front.

Men nu er argentinske Depo tilbage med en ny melding. Denne torsdag skulle Cavani have holdt et møde med Manchester United, hvori den uruguayanske angriber skulle have meddelt klubben, at han ønsker at forlade dem efter denne sæson. Målet er at vende tilbage til Sydamerika, så han kan være tættere på sin familie.

Depo bragte sidste uge et interview med den uruguyanske landstræner Oscar Tabarez, der ellers opfordrede Cavani til at tage endnu en sæson på Old Trafford. Nu kunne det tyde på, at angriberen har besluttet sig for at gøre det modsatte.

Flere gode engelske medier har også lagt op til, at Cavani efter alt at dømme stopper i Manchester United efter kun én sæson. Ifølge The Athletic og Manchester Evening News hælder angriberen til at vende tilbage til kontinentet, han blev født på.

At bo i England er ikke altid lige sjovt, når man er født og opvokset under varmere himmelstrøg, og blandt andre The Athletic kunne afsløre, at det har været hårdt for Cavani-familien at bo i et fremmed land under lockdown og uden mulighed for at få besøg at nære og bekendte.

 

Annonce