Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

McTominay roser Mourinho: Har hjulpet mig med at blive en bedre person

Af Morten Bruun Jørgensen
25.04.2018 Kl. 13:56
Scott McTominay har fået sit gennembrud hos Manchester United, og det skyldes blandt andet, at José Mourinho har taget sig godt af den unge skotte.

Det var nok de færreste, som inden sæsonen havde forventet, at Scott McTominay ville stå noteret for 20 kampe for Manchester United på nuværende tidspunkt.

Ikke desto mindre har den 21-årige midtbanespiller formået at overbevise José Mourinho om, at han har fortjent at spille på Manchester Uniteds førstehold, og han er enkelte gange blevet foretrukket frem for Paul Pogba.

Tilliden fra José Mourinho har været stor, og Scott McTominay er heller ikke sen til at rose den portugisiske manager.

– José Mourinho har været helt utrolig for mig i år. Han har hjulpet mig så meget med, hvad jeg kan køre – alt fra at være mere ydmyg til at blive bedre på træningsbanen og generelt blive en bedre person, siger McTominay til Manchester Uniteds hjemmeside.

Skotten har haft fokus på at være en spiller, som de andre spillere i den engelske storklub kan lide.

– Da jeg først blev en del af truppen, sagde han; ”spillerne skal kunne lide dig”, og det er en de vigtigste ting, når man kommer ind i et nyt omklædningsrum, at man er en sympatisk person, og at man kommer godt ud af det med alle.

– Det er vigtigt at være ønsket på og uden for banen. Manageren har haft tiltro til at bruge mig, og det har været utroligt, og jeg kan ikke takke ham nok.

Annonce