Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

McGeady: Skal genoptage jagten på top 4

12.03.2014 Kl. 16:41
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Aiden McGeady mener, at Everton skal genoptage jagten på en top 4-placering i Premier League, efter man røg ud af FA Cuppens kvartfinale til Arsenal.

The Gunners ødelagde Evertons håb om at spille på Wembley med en flot 4-1 sejr i lørdags, og derfor kan The Toffees nu rette alt fokus mod Premier League, hvor man i skrivende stund kan finde sig selv på rækkens syvendeplads.

– Jeg tror, at det altid har været målet, men for fire eller fem kampe siden havde det måske været mere realistisk, fortæller ireren ifølge Sky Sports og tilføjer:

– Et par resultater er ikke gået vores vej på det seneste, mod Chelsea og Tottenham ude, men vi har en kamp til gode i forhold til Spurs, og vi er kun nogle få point bagefter, så hvis vi kan slutte så højt oppe som muligt, vil det være målet. Hvad vi får derudover vil blot være en bonus.

Everton har fået 48 point i 27 kampe, og man vandt senest med 1-0 over West Ham hjemme på Goodison Park.

Annonce