Mbeumo rasende: Manchester United sætter ny deadline for kæmpehandel
Manchester United arbejder fortsat på højtryk for at sikre sig Bryan Mbeumo fra Brentford.
Klubben har allerede fået to bud afvist, men ifølge flere engelske medier hersker der nu en voksende optimisme om, at parterne kan nå til enighed – og United har samtidig sat en ny intern deadline for, hvornår de vil have handlen på plads.
To bud afvist – men nyt på vej
Ruben Amorim ser Mbeumo som en nøglespiller i sit projekt, der skal bringe Manchester United tilbage i toppen af Premier League i 2025/26-sæsonen.
Det første bud på 55 millioner pund blev hurtigt afvist af Brentford, og også det efterfølgende bud på 62,5 millioner pund – samme beløb som United betalte for Matheus Cunha – blev afvist.
Frustrationer vokser – Mbeumo meldes utilfreds
Selvom forhandlingerne fortsætter, og afstanden mellem klubberne angiveligt er blevet mindre, skaber den langvarige proces frustration.
Ifølge flere medier er især Bryan Mbeumo selv blevet utilfreds med den manglende fremdrift og skulle være “vred” over forsinkelsen i sit ønskede skifte til Old Trafford.
Tredje bud og ny struktur i betalingen
The Mirror skriver nu, at Manchester United er klar med et forbedret tredje bud.
Summen ventes at komme tættere på 65 millioner pund, svarende til 563 millioner kroner, og klubben vil samtidig ændre på betalingsstrukturen, så Brentford får en større del af beløbet udbetalt med det samme.
Ny deadline: Mbeumo skal være klar til USA-tur
Manchester Evening News beretter, at Amorim har bedt klubbens ledelse om at sikre sig Mbeumo inden holdets forestående USA-tur den 22. juli.
Her skal Manchester United møde West Ham, Bournemouth og Everton i opvarmningen til den nye sæson.
Brentford har dog tidligere fastslået, at deres offensive profil kun forlader klubben på deres præmisser – til trods for, at Mbeumo ifølge forlydender har gjort det klart, at han ønsker et skifte til Manchester United denne sommer.
Andetsteds forlyder det, at Darwin Núñez sælges for 606 millioner. Læs mere her.



















