Mbeumo på vej til United – holdkammerat lokker
Manchester United intensiverer jagten på Bryan Mbeumo, og nu er en af klubbens egne profiler aktivt involveret i forsøget på at få handlen i hus.
Ifølge The Athletic er klubbens målmand, André Onana, i direkte kontakt med Mbeumo for at overbevise landsmanden om at skifte til Old Trafford.
Begge spiller for Camerouns landshold og har ifølge kilder diskuteret muligheden for at blive holdkammerater i Premier League.
Forhandler pris efter nyt bud
Manchester United har i forvejen sikret sig Matheus Cunha, men cheftræner Rúben Amorim ønsker flere offensive forstærkninger.
Klubben har identificeret manglende mål som det største problem fra den forgangne sæson og satser på at bygge en helt ny angrebstrio op.
Brentford værdisætter Mbeumo til omkring 612 millioner kroner, men ifølge flere medier har United afgivet et nyt forbedret bud efter at have fået afvist deres første tilbud på 481 millioner kroner.
Det nye bud lyder på over 525 millioner kroner, og de personlige betingelser mellem United og Mbeumo skulle allerede være aftalt mundtligt.
Forhandlingerne mellem klubberne fortsætter, og med Onana involveret i kulisserne forsøger Manchester United nu at sikre sig Mbeumo før andre konkurrenter – herunder Tottenham – når at blande sig.
Andetsteds bekræfter Darwin Núñez, at han skifter til storklub. Læs mere her.
















