Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Mauricio Pochettino til Tottenham: Nu reagerer Thomas Frank

10.02.2026 Kl. 08:50

Der er med stor sandsynlighed en trænerfyring på vej til Thomas Frank, der er presset som aldrig før i Tottenham.

Med blot to sejre i 16 forsøg i Premier League, så er Spurs faldet til en chokerende 16. plads i tabellen.

Derfor skriger tilhængerne allerede efter en ny cheftræner, hvor Mauricio Pochettino skulle være én af topkandidaterne.

Thomas Frank har i samme moment ikke noget problem med, at Tottenham-fansene synger om den tidligere træner, som de angiveligt gerne vil have tilbage i trænersædet.

Flere engelske medier har desuden afsløret, at argentineren skulle være positivt indstillet på at vende retur til det nordlige London, hvis behovet måtte opstå.

Thomas Frank om Mauricio Pochettino

Nu sætter den danske cheftræner ord på træneren, der måske kan ende med at afløse ham inden længe.

– Jeg har mødt Mauricio et par gange. Han er en fantastisk fyr og en fantastisk træner. Jeg synes, han er en legende, indleder Thomas Frank til Sky Sports og fortsætter:

– Jeg tror ikke, han vandt et trofæ, men han var med til at transformere klubben fra det niveau, den var på dengang, til det niveau, den endte på, hvor den var tæt på at vinde Premier League-titlen og komme i Champions League-finalen.

– Pochettino gjorde et fantastisk stykke arbejde her og er en sand legende, så hvis fansene synger hans navn, er det velfortjent.

Den tidligere Brentford-boss blev adspurgt hele ni gange om nedrykningsrisikoen under mandagens pressekonference, men danskeren nægtede at gå ind på emnet og gentog, at hans fokus var på den næste kamp.

Spurs møder Newcastle i aften klokken 20.30, der kan ende med at blive hans sidste i spidsen for klubben.

Her er der desuden hele 12 stjerner, der ikke bliver klar.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce