Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Matt O’Riley på vej til storklub?

Af Morten Jørgensen
07.07.2025 Kl. 19:04

Den danske midtbanespiller Matt O’Riley kan meget vel være på vej til at forlade Brighton i dette transfervindue. 

For blot et år siden skiftede Matt O’Riley til Brighton fra Celtic for 264 millioner kroner, men det har ikke været helt let for danskeren.

Han blev således skadet i sin debut for Brighton, og efterfølgende har han kæmpet for at erobre en fast plads i startopstillingen. 

Indtil videre har Fabian Hürzeler dog ikke for alvor kigget danskerens vej, og derfor kan det nu også ende med, at han skifter klub i løbet af sommeren. 

I hvert fald skriver det italienske medie Gazzetta dello Sport, at Brighton er klar til at sælge danskeren denne sommer. 

Det forlyder også, at Brighton er klar til at acceptere et økonomisk tab på den tidligere danske landsholdsspiller. 

Meldingen går også på, at den italienske storklub AS Roma er interesseret i at hente Matt O’Riley. Han bliver set af klubbens nye cheftræner som en god mulighed for at styrke truppen denne sommer. 

Roma skal dog angiveligt sælge en spiller for at kunne få råd til at købe danskeren i Brighton. 

Transfervinduet er åbent – følg med i alle klubskifter og rygter lige her.

Her er alle sommerens transfers i Premier League.

Seneste nyt

Annonce
Annonce