Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Matt O'Riley klar til stort skifte

Af Emil Plovgaard
13.08.2025 Kl. 22:08

Den danske Brighton-spiller Matt O’Riley ønsker ifølge Fabrizio Romano at skifte til Juventus denne sommer.

Den danske midtbanespiller forlod Celtic sidste år til fordel for Brighton, men starten på opholdet blev alt andet end lykkelig. 

Allerede seks minutter inde i sin debut mod Crawley Town måtte han bæres fra banen med en skade.

Trods den hårde begyndelse nåede Matt O’Riley at spille 23 kampe i sin første sæson på den engelske sydkyst. 

Nu kan et skifte dog være på trapperne.

Juventus har placeret ham på en tre mand stor ønskeliste til midtbanen. Ifølge La Gazzetta dello Sport fuldendes dosmersedlen af Tottenhams Yves Bissouma, mens klubben har fået afvist et bud på Sandro Tonali fra Newcastle.

Ifølge Romano overvejer storklubben en lejeaftale med købsobligation, men kun hvis en anden midtbanespiller, formentlig Douglas Luiz, forlader klubben.

Succes i Skotland

O’Riley fik sit gennembrud i Celtic, hvor han på to og et halvt år spillede 124 kampe og vandt tre mesterskaber, to pokaltitler og én ligacup.

I et interview med The Celtic Way for nylig fortalte han, at han stadig følger sin tidligere klub tæt:

– Jeg ser stadig alle kampene, selvom jeg ikke poster så meget på sociale medier. Jeg har stadig kontakt med mange i klubben, både spillere og stab, sagde han.

Samtidig er det kommet frem, at Jadon Sancho er gået amok. Læs mere her.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce