Matt O'Riley i kæmpe chokskifte?
Danske Matt O’Riley kan foretage et vildt sommerskifte, da flere storklubber fra udlandet lurer på midtbanemotoren fra Brighton.
Det stemmer meget godt overens med de udmeldinger, der kom fra holdkammeraten Yankuba Minteh i går. Det tidligere OB-stjernefrø understregede nemlig, at 24-årige Matt O’Riley har potentialet til at spille for de største klubber i verden.
– Han er en god fyr, og han er dygtig på banen. Samtidigt har han talentet til at spille i lige den klub, han vil. Han er virkelig dygtig, lød det fra kantspilleren ifølge Viaplay.
Selvom O’Rileys debutsæson i Brighton har været præget af skader, som har begrænset hans deltagelse til halvdelen af Premier League-kampene, har de seneste seks kampe vist positive tegn.
Derfor er den danske landsholdsbobler på vej tilbage i den stormform, han tidligere viste hos sin tidligere arbejdsgiver i form af skotske Celtic.
Men spørgsmålet er nu blot, om det bliver hos The Seagulls, at midtbanekreatøren skal fortsætte sin karriere?
Artiklen fortsætter efter videoen.
Matt O’Riley i sensationelt sommerskifte?
Nu fortæller den velinformerede transferjournalist, Fabrizio Romano, at flere klubber fra de europæiske topligaer har et godt øje til danske Matt O’Riley.
– Matt O’Riley kunne være en spiller, man skal holde øje med til sommer, da Brighton-midtbanespilleren nu tiltrækker interesse fra Serie A-, Bundesliga- og Premier League-klubber.
– Flere klubber vil forsøge at skrive kontrakt med den talentfulde centrale midtbanespiller, oplyser Fabrizio Romano på X.
Andetsteds forlyder det nu, at Darwin Núñez forlader Liverpool.















