Matt O’Riley i chokskifte?
Det er kun et år siden, at Matt O’Riley skiftede Celtic ud med Brighton, der betalte mere end 200 millioner kroner for danskeren.
Indtil videre har opholdet i den engelske klub dog ikke været nogen ubetinget succes for midtbanespilleren.
Han startede med at blive skadet i sin debut for klubben fra den engelske sydkyst, og da han efter en længere pause kom tilbage, kneb det med at etablere sig som fast mand.
Konkurrencen på midtbanen hos Brighton er ganske hård, og Matt O’Riley er også blevet brugt i forskellige roller.
Selvom succesen har været noget blandet i Brighton, er der dog tilsyneladende stadig større klubber, som har et godt øje til danskeren.
For ifølge den italienske journalist Gianluca Di Marzio er der nemlig interesse fra storklubben Juventus, som gerne vil have fingrene i Matt O’Riley denne sommer.
Juventus undersøger lige nu markedet i tilfælde af, at klubben siger farvel til Douglas Luiz, hvilket virker mere og mere sandsynligt.
Hvis Matt O’Riley efter blot et år i Brighton – og uden at være en stor profil – skifter til Juventus, må det betegnes som et meget overraskende og opsigtsvækkende klubskifte.
Transfervinduet er åbent – følg med i alle klubskifter og rygter lige her.
Her er alle sommerens transfers i Premier League.


















