Matic glad for sit nye kælenavn
Siden Chelseas udesejr over Manchester City har Nemanja Matic haft et nyt kælenavn – han bliver nemlig kaldt “The Beast”. Og det kælenavn behager ham.
25-årige Nemanja Matic skiftede i vinters Benfica ud med Chelsea. Han har i sine første måneder i klubben haft god succes, og han har tilmed fået et nyt kælenavn i klubben. Han nyder godt af succesen i London.
– Jeg så nogle på internettet, der havde kaldt mig for “beast”. Det er mega fedt, hvis folk tænker det om mig, for det ville være et godt kælenavn at have. Jeg bliver også nødt til at spille sådan, for når man spiller min position, skal man være et bæst, siger den 25-årige serber til Chelsea Magazine.
– Selvfølgelig bliver jeg altid glad, når folk har noget positivt at sige om mig, og det er positivt, hvis de kan lide den måde, jeg spiller på. Jeg ville vise mine kvaliteter, og jeg ved, det var vigtigt at starte godt, for det fik mig til at føle mig mere sikker, uddyber Matic til slut.
Næste gang Matic og Chelsea skal i aktion er på lørdag, hvor de skal en tur til Birmingham for at møde Aston Villa.