Mathias Kvistgaarden på vej til Premier League?
Brøndby-profilen Mathias Kvistgaarden kan meget vel være på vej væk fra Superliga-klubben, for der er interesse fra udlandet.
De seneste sæsoner har den unge angriber været en af de bedste spillere i dansk fodbold, og han har da også imponeret landstræner Brian Riemer.
Det har resulteret i en udtagelse til landshold, hvor han også debuterede til store klapsalver mod Nordirland den 7. juni i Parken.
Derfor har han også gjort sig interessant for andre klubber, og der er en række europæiske klubber, som har kig på Mathias Kvistgaarden.
Ifølge Daily Mail er Premier League-klubben West Ham ude efter Mathias Kvistgaarden, og det er der en rigtig god grund til.
For The Hammers råder kun over den tyske angriber Niclas Füllkrug som fuldblodsangriber, og han har haft en meget svær første sæson i London-klubben.
Penge er heller ikke et problem hos West Ham, der snildt vil kunne betale det transferbeløb, som Brøndby vil have for ham i sommerens transfervindue.
Han er også tidligere blevet sat i forbindelse med skotske Celtic, tyske Eintracht Frankfurt og Lazio fra Italien.
TV 2 har også udpeget Mathias Kvistgaarden som en af de helt varme transferemner i Superligaen denne sommer.
Til selvsamme medie har angriberen også selv gjort det klart, at han er åben for at skifte klub i løbet af sommeren.
Tiden vil nu vise, om det bliver West Ham eller en anden klub i Premier League, der kommer til at slå kløerne i den danske landsholdsspiller.
Lige nu er han afsted med det danske U21-landshold til EM i Slovakiet, hvor Danmark allerede er sikret avancement til kvartfinalerne forud for den sidste gruppekamp mod Finland.
Mathias Kvistgaarden blev senest skiftet ind i den overraskende sejr mod Holland.
Transfervinduet er åbent – følg med i alle klubskifter og rygter lige her.
Her er alle sommerens transfers i Premier League.
















