Mathias Jensen skriver sig ind i historiebøgerne
Mathias Jensen har skrevet sig endnu dybere ind i Brentfords klubhistorie.
Den danske midtbanespiller startede inde mod Manchester City i Carabao Cuppen og rundede dermed imponerende 250 kampe for London-klubben – en milepæl kun ganske få har nået.
– Mathias Jensen spiller sin kamp nummer 250 for Brentford i aften. Han er den første siden 2007 til at opnå det antal kampe for os, lyder det således ifølge klubbens hjemmeside.
Dermed har den tidligere FC Nordsjælland-spiller optrådt næstflest antal gange for The Bees, hvor han kun er overgået af legenden Kevin O’Connor med svimlende 481 kampe for klubben.
Mikkel Damsgaard tørner også ud for Keith Andrews mandskab, mens danske spillere som Christian Nørgaard og Mads Roerslev har forladt Gtech Community Stadium.
Nøglespilleren Mathias Jensen
Siden skiftet fra Celta Vigo i 2019 har Mathias Jensen været en konstant og afgørende brik på holdet.
Han har bidraget med mål, assists og taktisk disciplin, men især med spilintelligens og dødboldskvalitet.
Midtbanekreatøren er blevet et symbol på Brentfords udvikling fra Championship til Premier League og er i dag en af London-klubbens mest betroede spillere.
En stor historie om Manchester Uniteds transferplaner har ramt forsiderne i det engelske. Her forlyder det, at klubben har haft Erling Haaland, Declan Rice og Jude Bellingham på ønskelisten. Læs mere.
Nu siger Andreas Christensen ja til dansk storklub.



















