Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

MATCHDAY LIVEBLOG: Højlund skurk for United

29.10.2023 Kl. 11:36
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Velkommen til denne liveblog, hvor vi dækker Premier League-kampene tæt.

Startopstillinger, kampopdateringer, reaktioner, statistikker og meget mere om kampene kan du finde her.


18.27: MANCHESTER UNITED TABER STORT

Manchester United kunne ikke følge med, da Manchester City besøgte Old Trafford. Gæsterne kunne rejse derfra med en 3-0-sejr. Se karakterbogen her.


17.55: HAALAND TIL 2-0

Erling Haaland og Manchester United har nu scoret lige mange (11) mål i Premier League-sæsonen. 2-0 til Manchester City.


17.39: ANDEN HALVLEG ER I GANG

Anden halvleg er startet. Mason Mount erstatter Sofyan Amrabat fra anden halvlegs start.


17.21: CITY GÅR TIL PAUSE MED FØRING

Der har været chancer til mere, men faktum er, at der kun er scoret én gang i opgøret mellem Manchester United og Manchester City. Sidstnævnte fører 1-0 efter et straffespark sat ind af Erling Haaland.


17.01: Klokken 15-kampene er slut

De kampe, der blev fløjtet i gang klokken 15, er nu nået ved vejs ende.

De sluttede således:

  • Aston Villa 3 – 1 Luton
  • Brighton 1 – 1 Fulham
  • Liverpool 3 – 0 Nottingham Forest

16.57: Erling Haaland sparker City på 1-0

Manchester City scorer på straffespark. 1-0 til Pep Guardiolas mandskab i lokalopgøret.


16.55: Rasmus Højlund skurk

Et VAR-tjek konkluderer, at Rasmus Højlund begik et straffespark.

Manchester City har chancen for at bringe sig foran.


16.43: SALAH GØR DET TIL 3-0

Liverpool er i gang med at køre Nottingham Forest over. 3-0 nu. Målscorer: Mohamed Salah.


16.33: Manchester Derby i gang

Kampen mellem Manchester United og Manchester City er sparket i gang.


16.23: ASTON VILLA PÅ 3-0 OG FULHAM UDLIGNER I BRIGHTON

Der sker ting og sager i søndagens Premier League-kampe.

Sådan ser stillingerne ud rundt omkring:

  • Aston Villa 3 – 0 Luton
  • Brighton 1 – 1 Fulham
  • Liverpool 2 – 0 Nottingham Forest

16.08: ASTON VILLA GODT PÅ VEJ MOD SEJREN

Moussa Diaby fordobler Aston Villas føring hjemme mod oprykkerne fra Luton. Nu står der 2-0. Der er spillet 53 minutter af opgøret.


15.59: EVERTON HENTER VIGTIG SEJR I HOVEDSTADEN

Everton bevæger sig så småt væk fra bunden i Premier League-tabellen. Søndag kom en vigtig sejr i hus på udebane mod West Ham. Her blev Dominic Calvert-Lewin kampens eneste målscorer med sit mål efter 51 minutter.


15.51: PAUSE I DE TRE KLOKKEN 15-KAMPE

Så er der pause i de tre opgør, der startede klokken 15. Stillingerne ser således ud:

  • Aston Villa 1 – 0 Luton
  • Brighton 1 – 0 Fulham
  • Liverpool 2 – 0 Nottingham Forest

15.39: DARWIN NÚÑEZ FORDOBLER FØRINGEN

Nu går det stærkt. Liverpool på 2-0 efter en scoring af Darwin Núñez.


15.33: LIVERPOOL VIL OGSÅ VÆRE MED

Så er der faldet mål i samtlige dagens Premier League-kampe indtil videre. Diogo Jota sender Liverpool på 1-0 i hjemmekampen mod Nottingham Forest.


15.31: HØJLUND OG ERIKSEN MED FRA START

De to Manchester United-danskere er begge med fra start, når De Røde Djævle om knap en times tid skal møde Manchester City. Se startopstillingerne her.


15.28: BRIGHTON PÅ VEJ TIL AT BRYDE FORMSVAG STIME?

Den unge komet Evan Ferguson bringer sig på måltavlen. Dermed står der 1-0 til Brighton, der ikke har vundet i de seneste tre Premier League-kampe. Dermed er det kun Liverpool – Nottingham Forest, der ikke er scoret i af de tre kampep, der gik i gang klokken 15 dansk tid.


15.19: ASTON VILLA KRAVLER OP PÅ FORELØBIG TREDJEPLADS

John McGinn sparker Aston Villa på 1-0 i søndagens hjemmekamp mod oprykkerne fra Luton. Dermed indtager Unai Emerys mandskab en foreløbig tredjeplads.


15.17: EVERTON I FRONT I LONDON

Dominic Calvert-Lewin har bragt Everton foran på London Stadium. Det er fortsat sparsomt med farlige chancer.


14.51: PAUSE

Der er pause på London Stadium, hvor stillingen er 0-0. West Ham har været mest på bolden, men det er ikke for alvor blevet farligt. 


14.24: KUN TO AFSLUTNINGER

I de første 23 minutter er der kun faldet to afslutninger mellem West Ham og Everton, og det bedste forsøg stod Jarrod Bowen for. 


14.17: FULHAM SKIFTER TRE SPILLERE

Harrison Reed, Alex Iwobi og Raul Jiménez er de tre nye i Fulhams startopstilling, hvor Sasa Lukic, Andreas Pereira og Carlos Vinicius glider ud til kampen mod Brighton klokken 15.00.   


14.06: DIAZ ER IKKE MED FOR LIVERPOOL

Luis Diaz er slet ikke med i truppen for Liverpool til dagens kamp mod Nottingham Forest. Det skyldes måske, at hans forældre i løbet af det seneste døgn har været kidnappet – moderen er blevet befriet, mens der endnu ikke er en officiel bekræftelse på, at det samme er tilfældet for Diaz' far. 


14.05: ZANIOLO STARTER

I ugens løb har Nicolo Zaniolo været til afhøring for sin indblanding i bettingskandalen i Italien, men han starter alligevel inde for Aston Villa i kampen mod Luton. Det samme gør formstærke Ollie Watkins selvfølgelig også. 


14.00: KAMPSTART

Dagens første Premier League-kamp på London Stadium er blevet fløjtet i gang. 


13.00: Startopstilinger: West Ham – Everton

West Ham:

 

Everton:

 


12.48: Old Trafford mindes Sir Bobby Charlton

Ligesom det var tilfældet i midtugens Champions League-kamp mellem Manchester United og F.C. København, vil der være en hyldest af afdøde Sir Bobby Charlton i søndagens rivalopgør mellem Manchester United og Manchester City.

I den anledning er Old Trafford pyntet op på behørig vis:

 


12.32: Stor kampdag i Premier League

10 mandskaber skal i aktion i Premier League denne søndag.

Søndagen byder blandt andet på et lokalderby mellem Manchester United og Manchester City klokken 16.30 dansk tid.

Inden kampen har sidstnævntes manager, Pep Guardiola, fortalt, at han ikke anser De Røde Djævle som sin og klubbens største rival. Læs mere her.

Foruden det omtalte Manchester-derby, spilles disse kampe også i dag.

14.00: West Ham – Everton

15.00: Aston Villa – Luton

15.00: Brighton – Fulham

15.00: Liverpool – Nottingham Forest

Annonce