Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Mata: United skal begynde at vinde

10.02.2014 Kl. 16:00
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Juan Mata indrømmer, at Manchester Uniteds præstationer skal forbedres hurtigt. De udtalelser kommer efter søndagens skuffende pointdeling på Old Trafford mod Fulham.

Matas rekord-handel var udset som en kick-starter af Manchester Uniteds sæson, men David Moyes’ drenge er fortsat med at underpræstere.

Uniteds seneste kamp var en ensidig affære mod Fulham, men udeholdet formåede alligevel at tage et point med hjem til London.

Det resultat efterlader United ni point efter Liverpool på fjerdepladsen, som giver adgang til Champions League-kvalifikation, og 15 point efter Premier Leagues førerhold, Chelsea. Mata ved, at tiden er ved at løbe fra United.

– Det ser ikke ud til, at heldet er med os, men jeg kan ikke lide at komme med undskyldninger, skriver spanieren på sin blog.

– Vi skal blive bedre og forbedre vores skud-præcision, fordi vi kom mange gange ind i feltet, og vi burde have scoret mere end to mål.

– Jeg er sikker på, at vi kan klare det, men der er færre og færre kampe tilbage, så jo før jo bedre.

Annonce