Mata til United - komet til Chelsea?
Jose Mourinho ved udmærket, at han skal have flere englændere i truppen, især nu hvor folk som Cole, Terry og Lampard, alle er på den forkerte side af de 30 år.
Derfor er unge Ross Barkley en oplagt mulighed. Chelsea har tidligere været meldt interesseret og nu skulle de igen være efter spilleren. Det menes dog ikke, at man vil gå efter midtbanespilleren i dette transfervindue – i stedet vil man vente til sommer, hvor prisen er lavere og Barkley har haft chancen for at ytre, at han gerne vil spille i Champions League.
Everton vil lige nu gerne forlænge med Barkley, hvis nuværende kontrakt udløber i 2016. Chelsea er dog langtfra alene i kampen om spilleren, også Manchester City, der tidligere har købt Jack Rodwell i Everton, er meget tiltrukket af især Barkleys offensive kvaliteter.