Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Mata kårer: Dette er den mest undervurderede Manchester United-spiller

17.04.2020 Kl. 11:17
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Michael Carrick er den mest undervurderede Manchester United-spiller, som Juan Mata nogensinde har spillet sammen med.

Den spanske kreatør har delt omklædningsrum med mange stjerner siden skiftet til Old Trafford for seks år siden, men få har gjort samme indtryk som Carrick.

Midtbanespilleren, der fik 34 kampe for det engelske landshold, var ellers kaptajn for The Red Devils, men fik måske først den anerkendelse, han fortjente, mod slutningen af karrieren.

Mata er sikker på, at Carrick var blevet mere værdsat, hvis han havde spillet i spansk fodbold.

– Den første spiller, som falder mig ind, er Michael Carrick, for jeg havde chancen for at spille sammen med ham i lang tid. Jeg ved, hvor vigtig han er for holdet, fortæller Mata til Manchester Uniteds hjemmeside.

– Set med mine øjne snakkede hverken medierne eller fansene for alvor om, hvor vigtig han var, men det var en fornøjelse at spille side om side med ham. Som offensivspiller ved man, at når Michael er bag dig, så skal han nok finde dig med sine afleveringer.

Spørger man Mata, mener spanieren faktis godt, at man kan sammenligne Manchester Uniteds nuværende assistenttræner med en quarterback i amerikansk fodbold.

– Jeg kalder ham fodboldens quarterback, for du ved, at hans aflevering lander for dine fødder på det helt rigtige tidspunkt, selvom du er i løb. Han var en fantastisk midtbanespiller og i nogle dele af sine karriere undervurderet, mener Mata.

– Hans spillertype og spillemåde er meget værdsat i Spanien. Han ville nok have været større der, end han var her i landet.

 

Annonce