Mata bekræfter: United-spillere bliver snart en del af 'Common Goal'
Juan Mata er initiativtager til velgørenhedsprojektet, Common Goal, hvor fodboldspillere donerer én procent af sin løn til velgørenhed.
– En af de første ting jeg lærte om fodbold er, at det kræver et hold for at vinde en kamp. Vi lever efter dette mantra på banen, men vi ser det sjældent udspille sig på det sociale aspekt, som er domineret af individuelle initiativer, fortalte Mata om projektet tidligere på året.
I sidste måned meldte Mats Hummels ud, at han var hoppet med på projektet, og flere er på vej. Det bekræfter Juan Mata.
– Flere Manchester United-spillere hopper ombord. Jeg er næsten klar til at sige navne på dem. Der er en del spillere, som har sagt ja, men vi tager det skridt for skridt, siger Juan Mata til Daily Telegraph.
Juan Mata bekræfter også i interviewet, at Jose Mourinho også vil være en del af Common Goal.
Fodboldspillerne er en start, men det er Juan Matas mål at få professionelle fra andre sportsgrene med på vognen.