Mata: Alle har en god fornemmelse
Manchester United havde forrige sæson problemer med at score mål. Det har været lige modsat denne sæson, hvor man senest bankede Crystal Palace med 4-0.
Juan Mata var en af målscorene, og han er glad for, at man scorer flere mål denne sæson, og at det ikke bare er Zlatan, der står for dem.
– Zlatan scorede de fleste mål forrige sæson, så vi prøver at score flere denne sæson. Alle scorer, og det er nøglen til en god start på sæsonen.
– Alle har en god fornemmelse og er i godt humør og hjælper holdet. Det gør os bedre, sagde Mata ifølge The Express.
I sidste sæson var der mange kampe, specielt på hjemmebane, hvor United ikke fik sat dødsstødet ind. Derfor er det ekstra rart at ligge der, hvor man gør allerede nu.
– Vi kunne have vundet alle kampe, men vi er glade for at være i denne position, også selvom det kun er begyndelsen af oktober, sagde Mata.
United ligger i øjeblikket nr. 2.