Mason: Stolt af at bære anførerbindet
Tottenham kom foran efter 37 minutters spil, da Nacer Chadli sikkert omsatte et straffespark til mål, mens Fiorentina i anden halveg kom igen, da Federico Bernardeschi skød et godt stykke ude fra, men via Masons fod dykkede den og snød Michel Vorm i kassen.
Dermed fik Spurs trods alt et godt udgangspunkt før næste torsdags returopgør på White Hart Lane. Kampen i Firenze var dog speciel for Ryan Mason, da han har været ude med en ankelskade siden november, og han bar tilmed anførerbindet i gårsdagens kamp.
– Det var et stort øjeblik for mig og min familie. Min familie rejste med og så kampen hernede. Jeg er meget stolt over at have båret anførerbindet for Tottenham. Det var et stort ansvar at få, men vi er mange ledere på banen.
– Kampen var hård, men resultatet var vel fortjent nok. Begge hold havde chancer. Det var vigtigt at få udebanemålet. Det gør, at vi er meget fortrøstningsfulde frem mod kampen på White Hart Lane.