Mason Greenwood tilbage til Premier League?
Mason Greenwood kan være på vej tilbage til den engelske Premier League, hvor der er stor interesse for ham.
Ifølge The Telegraph er der interesse fra flere Premier League-klubber, som er ude efter ham, og det er også noget, som han selv har en interesse i.
Det er dog ikke en transfer, der bare kan ske uden de store udfordringer for Mason Greenwood, der har fået lidt af et ry.
Det kommer som følge af de anklager om vold og voldtægt, der var mod ham for et par år siden, og som endte med, at Manchester United tog afsked med ham, selvom sigtelserne frafaldt.
Da han forlod Manchester United, skiftede han til Getafe, hvor han fik gang i karrieren igen efter en meget, meget svær periode i den engelske storklub.
Sidenhen er han draget videre til franske Marseille, hvor han er blevet endnu bedre og har været en af de bedste spillere i den bedste franske række denne sæson.
Samtidig har han også fået skiftet statsborgerskab, så han fremover har mulighed for at spille landskampe for Jamaica. Det kom i stand tidligere i foråret.


















