Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Måske slipper han: Fyringstruet manager med vigtigt skridt

10.12.2023 Kl. 14:13
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Steve Cooper har formentlig kunne mærke sædet brænde under sig hos Nottingham Forest efter en række dårlige resultater på det seneste, men nu lader der til at være kommet en god nyhed til englænderen. 

For lørdag leverede Nottingham Forest en fin indsats på udebane mod Wolverhampton, hvor det lykkedes at få et point med fra Molineux. 

Dermed blev stimen på fire nederlag på stribe også brudt for Nottingham Forest, og ifølge Sky Sports-journalist Rob Dorsett har det lettet det umiddelbare pres på Steve Cooper. 

Både præstationen og resultatet lørdag har været med til at berolige Nottingham Forests græske ejer Evangelos Marinakis, som var imponeret over fighterviljen fra spillerne. 

Det har tilsyneladende overbevist ejeren om, at spillerne stadig kæmper for Steve Cooper, og blandt fansene blev managerens navn også råbt nærmest uafbrudt i løben af kampen som et tegn på, at de ønsker at se ham fortsætte. 

I løbet af de seneste sæsoner har Cooper flere gange været meldt fyringstruet i medierne, men han har indtil videre overlevet flere dårlige perioder, og han førte også klubben til overlevelse i Premier League efter oprykningen i sidste sæson. 

Den 44-årige manager har været ansat hos Nottingham Forest siden september 2021, og han har kontrakt med klubben indtil sommeren 2025, hvorfor det også vil koste klubben en del millioner at fyre ham. 

Aktuelt er Nottingham Forest på 16. pladsen i tabellen med 14 point efter 16 kampe. Lige nu er der fem point ned til Luton under nedrykningsstregen. 

Det uafgjorte resultat mod Wolverhampton var i første omgang et vigtigt skridt for Cooper i forhold til at undgå at blive den næste manager, som bliver fyret i denne sæson.

Annonce