Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Martinez varsler store ændringer til England-opgør

25.06.2018 Kl. 18:26
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

England og Belgien skal spille gruppefinale på torsdag, men det ser ikke ud til, at Roberto Martinez vil satse alt på at vinde kampen. 

Den belgiske landstræner udtaler, at der kan ske store ændringer i startopstillingen mod England. Eden Hazard og Romelu Lukaku kan blive sparet af frygt for skader.

– Det er en mulighed (at skifte samtlige spillere, red.). Alle fortjener at spille til VM. Det er vigtigt at give dem den mulighed og derefter se, hvordan de reagerer på banen, og hvor meget de kan bidrage med, sagde Martinez på dagens pressekonference ifølge The Mirror

– Ingen er garanteret en plads på holdet. Sådan ser vi på det. Derfor er det en mulighed at skifte alle spillerne ud.

Kevin de Bruyne, Jan Vertonghen og Thomas Meunier er alle i karantænefare, og Martinez mener ikke, at den risiko er værd at løbe. 

– Jeg synes, det er risikabelt og et stort gamble at spille med de spillere, der er i karantænefare, fordi vi vil ikke mangle en spiller i knockout-fasen. 

Annonce