Martinez: Ingen store transfers
Everton havde en skuffende sidste sæson, hvor bestræbelserne kun rakte til en 11.plads. Det har efter sigende tændt ekstra motivation i Everton, da man gerne ser sig selv spille europæisk igen.
I mange klubber er reaktionen på en skuffende sæson at være aktiv på transfermarkedet og hente nye profiler til. Det afviser Martinez heller ikke, men en transfer på størrelsen af den de indgik med Chelsea om Romelu Lukaku sidste sommer kommer ikke til at finde sted.
– Vi arbejder for tiden med at bygge på det arbejde vi har lavet de seneste fire transfervinduer. Men vi har en enormt stærk trup. Vi har sandsynligvis de mest spændende unge spillere i ligaen, vi har karismatiske ledertyper og folk med stor erfaring, der tilmed befinder sig på toppen af deres karriere.Netop dét mix er i min optik perfekt, fortalte Roberto Martinez til ESPN under pressemødet i Singapore, hvor Merseyside-klubben i øjeblikket er på sommertur.
Everton har dog ikke ligget helt stille i sommerens transfervindue. Barcelona-knægten Gerard Deulofeu, der tidligere har været på leje i klubben, er blevet hentet til.