Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Martinez: Ikke slemt med Fellaini

11.08.2013 Kl. 19:09
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Manchester United-emnet Marouane Fellaini var ikke med, da Everton idag besejrede Real Betis, men manager Roberto Martinez, forklarer nu, at skaden ikke er af alvorlig karakter.

Real Betis besøgte tidligere på dagen Goodison Park i en kamp, der blev vundet 2-1 af Everton, og det var uden den belgiske midtbaneprofil, Marouane Fellaini.

Der er dog ikke tale om nogen alvorlig skade til belgieren, men blot en rift, hvilket betyder, at spilleren sandsynligvis bliver klar til Premier League-starten på lørdag, hvor Everton gæster Norwich og Carrow Road.

– Han fik en rift på USA-turen. Man skal tænke på, at han snart skal spille landskamp, og om et par dage vil infektionen være væk, så jeg ville ikke risikere at skade ham yderligere, forklarer Martinez til Sky Sports.

Selvom det ikke skulle være slemt med Fellaini, så var der andre dårlige nyheder for Merseyside-klubben, da midtbanemotoren Darron Gibson, blev tvunget fra banen kort før pausen, med en knæskade.

– Darron er det eneste negative. I løbet af pre-season har vi været meget heldige med at undgå slag og skræmmer, men i opvarmningen skadede han sit knæ en smule, så han har et lille problem med sit ledbånd.

– Vi ved mere indenfor de næste 48 timer, afsluttede den spanske manager.

Everton-målene i dagens 2-1 sejr over Betis, blev i øvrigt scoret af kroatiske Nikica Jelavic og belgiske Kevin Mirallas.

Annonce