Martinez gør status på Everton-lazarettet
Roberto Martinez havde en stærkt debutsæson i spidsen for Everton, men langt hen ad vejen måtte den spanske manager undvære profilerne Darron GIbson og Arouan Kone, der sad ude det meste af sæsonen med alvorlige skader.
De er nu begge på vej tilbage. Det bekræfter Martinez overfor klubbens officielle hjemmeside.
– De er friske, og det er vigtigt, men det er sandt, at vi skal kigge godt efter begge. De er ivrige efter at komme tilbage til arbejdet, og måske endda overivrige, meddelte Martinez, der dog gav knap så positive nyheder vedrørende costaricanske Bryan Oviedo.
– Bryan [Oviedo] får brug for mere individuelt arbejde før han er helt klar igen, og det bliver formentligt først mod slutningen af september, at vi forventer ham tilbage på højeste niveau, afsluttede den tidligere Wigan-manager.
Evertons første opgave i den kommende sæson bliver en udekamp mod oprykkerne Leicester City.