Martin Zubimendi får usædvanligt trøjenummer i Arsenal
Arsenal har sikret sig sommerens første store forstærkning i form af Martin Zubimendi fra Real Sociedad.
Ifølge The Mirror er midtbaneslideren skifte til storklubben allerede en realitet, da den 26-årige spanier var i London for at færdiggøre aftalen sammen med sin agent tidligere på ugen.
Dog skal Arsenal-fansene væbne sig med tålmodighed.
Real Sociedad-stjernen forventes først officielt præsenteret som ny spiller hos The Gunners i begyndelsen af juli, selvom kontrakten allerede er underskrevet.
Transferjournalisten Fabrizio Romano bekræfter, at alle papirer er på plads, mens prisen for Martin Zubimendi lyder på cirka 480 millioner kroner. Det beløb bliver angiveligt betalt i flere rater.
Hvilket trøjenummer får Martin Zubimendi?
Ifølge Charles Watts vil Zubimendi få trøjenummer 36 hos Arsenal, som han tidligere har båret i baskerklubben. Det fortæller journalisten således i et klip på YouTube.
Med tilføjelsen af den spanske EM-vinder styrker Arsenal midtbanen markant, og London-klubben kan nu se frem til præsentationen af en ny nøglespiller i jagten på det første Premier League-trofæ siden 2004.
Der er samtidigt meldinger om, at Myles Lewis-Skelly er på vippen til at forlænge sin kontrakt, mens et spillersalg kan vente lige rundt om hjørnet.
En chok-transfer er nemlig på vej, da Bayern München er i dialog med en Arsenal-stjerne.
Der er fuld gang i transfervinduet – herunder kan du få hele overblikket:
FØLG TRANSFER LIVE LIGE HER



















