Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Martin Ødegaard sælges for 678 millioner

Af Emil Plovgaard
06.11.2025 Kl. 16:27

Fra det spanske lyder det, at FC Barcelona har forelsket sig i Arsenal-anføreren Martin Ødegaard.

Særligt skulle FC Barcelona, der ledes af den tyske cheftræner Hansi Flick, være imponeret af, hvordan Martin Ødegaard er blevet mere og mere moden gennem sin tid hos Arsenal.

Klubben ser nordmanden som en klar opgradering til både Fermin Lopez og Dani Olmo på klubbens midtbane, og det forlyder, at han kan figurere i en position umiddelbart foran Pedri og Frenkie de Jong.

Den catalanske storklub har haft problemer med økonomien i en længere årrække, men man kan ikke komme uden om klubbens sportslige status, da klubben længe har været med helt fremme i toppen af europæisk fodbold.

Ifølge TEAMTalk er prisen ved et salg af Martin Ødegaard i omegnen af 678 millioner kroner.

Skyder rygte om Martin Ødegaard ned

Samtidig lyder det fra mediets transferkorrespondent, den troværdige Dean Jones, at Arsenal nok ikke vil lade Martin Ødegaard gå.

– Jeg kan ikke se Arsenal tage imod et bud på Ødegaard. En del af det er, at det netop er FC Barcelona, som tester vandet. Hvor meget lægger de på bordet, før det er fristende?

– Jeg ved, at Barcelona stadig har noget magisk over sig, men jeg kan ikke forestille mig, at man har de økonomiske muskler til at presse Arsenal mod et salg af en af klubbens mest vigtige spillere.

– Arsenal er en af de mest magtfulde spillere på transfermarkedet, og man kan ikke bare fjerne spillere fra deres trup imod deres vilje. Ødegaard er en meget særlig spiller for dem, og det afspejler sig også i hans status som anfører.

– Han vil være desperat efter at vende tilbage i aktion, og at minde folk om, hvad han bringer til holdet. For Arsenal har været så imponeende for nylig, at det er nemt at glemme, hvor godt han fungerer sammen med Saka, eller når han sætter tempoet og rytmen i en kamp. Selvom de har hentet en masse spillere for nylig, så er det ekstremt usandsynligt, at man glædeligt lader Ødegaard gå, siger Jones til mediet.

Martin Ødegaard har tidligere prøvet kræfter med spansk fodbold, dog uden den store succes. Som 15-årig ankom han til Real Madrid, men på Santiago Bernabeu formåede han aldrig at leve op til sit store potentiale.

Samtidig forlyder det nu, at Kasper Hjulmand går verden rundt. Læs mere her.

Annonce
Annonce

Jens Jønsson skifter klub

Af Emil Plovgaard
06.11.2025 Kl. 16:08

Jens Jønsson er røget ud i kulden, og nu står en ny græsk klub klar til at hente ham gratis.

Efter tre år i AEK Athen kan Jens Jønsson snart være fortid i den græske hovedstadsklub.

Den danske midtbanespiller har haft svært ved at spille sig til fast spilletid i denne sæson og har ofte været henvist til bænken – eller helt ude af truppen.

Med kontraktudløb til sommer ser et skifte ud til at være uundgåeligt – og ifølge det græske medie Sportime kan det ske allerede i vinterens transfervindue.

Aris Thessaloniki klar med tilbud

Sportime skriver, at Aris Thessaloniki er klar til at hente den tidligere AGF-profil, og at handlen kan ske helt gratis.

AEK Athen skulle være villige til at lade Jønsson gå uden kompensation for at spare hans løn resten af sæsonen.

Hos Aris kan den 31-årige dansker blive genforenet med landsmanden Pione Sisto, som skiftede til klubben i 2024.

Et muligt farvel – eller et gensyn med Aarhus?

Jens Jønsson har tidligere udtalt, at et comeback til AGF ikke er urealistisk.

Selvom et skifte inden for Grækenland virker mest sandsynligt lige nu, holdes døren fortsat åben for en mulig hjemkomst på sigt.

Jens Jønsson ankom til græske AEK Athen på en fri transfer i sommeren 2022, efter at han senest havde været hos spanske Cadiz. I den græske hovedstad skrev han under på en fire år lang kontrakt, som altså står til at udløbe næste sommer.

Jønsson fik sit gennembrud for AGF i Superligaen. Herefter skiftede han til tyrkiske Konyaspor, hvor han var i fire år.

Derefter fik turen til Cadiz, og her spillede han to år i Spaniens bedste række, La Liga.

Jønsson spillede for en lang række danske U-landshold, inden han i slutningen af 2020 også fik debut på A-landsholdet i en testkamp mod Sverige, hvor en lang række landsholdsspillere meldte afbud på grund af corona.

Samtidig er det kommet frem, at Arne Slot skriver kontrakt med storklub. Læs mere her.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce