Martin Jol: Kan føle presset
Fulham tabte på hjemmebane til Swansea i en af lørdagens kampe, og klubbens manager, Martin Jol, er en presset mand.
Med nederlaget er klubben under nedrykningsstregen, og Martin Jol erkender, at det ikke er en af de rareste perioder.
– Det er ikke den sjoveste periode at mit liv, må jeg sige. Jeg kan forstå det (fansenes vrede red.), selvfølgelig. Du nyder det ikke, men i første halvleg var de bag os, for de kunne se os spille med god rytme og skabe nogle få chancer.
– Men i anden halvleg, hvis du kommer bagud 0-1, udligner til 1-1 også taber 1-2, så er det klart, at du får den slags kritik. Du har brug for point, du har brug for sejre. Men jeg synes især i første halvleg, at vi var gode nok til at score tre mål – men vi gjorde det ikke.
– Det skuffende er, at når vi ikke scorer mål, skal vi alligevel kunne få et resultat – f.eks. 0-0. Det var forfærdeligt efter scoringen.
Jol er blandt bookmakernes favoritter til ligaens næste fyrede manager, og hollænderen er heller ikke sikker på om, han kan imponere fansene – men han er sikker på, han kan skaffe resultater.
– Jeg har hentet en masse spillere, og de kender mig. Der er ingen problemer i omklædningsrummet.
– Du har brug for 40 point og Swansea, for eksempel, havde været under os, hvis vi havde vundet i dag, og de har ingen problemer. Vi scorede det første mål for dem, så hvad er forskellen mellem succes og fiasko?