Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Martin Dubravka vil blive i Newcastle

Af Pelle Rigtrup
21.05.2018 Kl. 12:14
Den tidligere Esbjerg-målmand Martin Dubravka vil meget gerne skifte permanent til Newcastle.

Newcastle valgte i januar at leje den tidligere Esbjerg-målmand Martin Dubravka i Sparta Prag, og det skulle vise sig at være en god beslutning. 

Slovakken leverede flere imponerende præstationer for The Magpies, og manager Rafael Benitez er angiveligt mere end frisk på at veksle lejeaftalen til en permanent en af slagsen. 

Englænderne kan sikre sig Dubravka for £4 mio., og målmanden lægger ikke skjul på, at han meget gerne vil blive:

– Selvfølgelig vil jeg gerne blive, udtaler han til the Evening Chronicle.

– Det er en stor klub med en fantastisk historie, fantastiske fans og kvalitetsspillere. Vi må se, hvad der sker.

Dubravka formåede at holde buret rent fire gange i 11 kampe for Newcastle. 

Annonce