Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Martial og Willian i bytte? Man. Utd. vil ikke sende Martial til PL-rival

Af Kalle Thue Gregersen
19.06.2018 Kl. 12:23
Jose Mourinho og Willian er fuld af beundring for hinanden fra deres fortid i Chelsea. Det er blevet rygtet, at Willian kunne indgå i en byttehandel med Anthony Martial, men The Red Devils vil ikke sende franskmanden til en anden Premier League-klub.

Det var Jose Mourinho, der sad i Chelseas managersæde, da Willian kom til London-klubben i 2013 fra russiske Anzhi Makhachkala. 

Willian befinder sig som bekendt stadig i Chelsea, hvor Antonio Conte ikke har brugt brasilianerens kontinuerligt. Derfor bliver der stillet spørgsmålstegn ved Willians fremtid hos The Blues. 

Jose Mourinho er manager i Manchester United, og han har stadig en forkærlighed for Willian, hvorfor det på rygtebasis siges, at Mourinho vil forsøge at hente Willian til Old Trafford. 

Der har været spekulationer om, at Manchester United kan sende Anthony Martial, der ikke er i kridthuset hos Mourinho, den anden vej. Det bliver dog ikke tilfældet.

Sportsmail erfarer nemlig, at Manchester United ikke ønsker at sende Martial til nogen anden Premier League-klub. Derfor må Mourinho og co. hoste op med £60 millioner, hvis de ønsker at tilføje Willian til holdkortet. 

Annonce