Marko Grujics far vil spolere Liverpool-skifte: De ødelægger min søn
Den serbiske avis Blic har interviewet Markos far, Goran, og han insisterer på, at hans søn ikke skal skifte til Jürgen Klopps Liverpool-mandskab.
Goran anklagede Røde Stjerne Beograd for at tvinge hans søn til at skifte til Liverpool: et skifte faderen mener vil "ødelægge" hans søns karriere.
Ifølge Goran Grujic, er Røde Stjerne i massive økonomiske problemer, og de har brug for at sælge Marko for at holde klubben kørende. Han skyder med skarpt efter klubbens ledelse og sin søns holdkammerater for at opfordre til skiftet for at sikre deres lønudbetalinger.
Utroligt nok, fortalte Goran Grujic, at han er i besiddelse af Markos pas, og at han ikke giver det til sin søn for at forhindre ham i at skifte til Liverpool.
– Jeg vil ikke lade dem ødelægge min søn, er Goran Grujic citeret.
– Folkene der styrer klubben (Røde Stjerne) har vendt ham ryggen, og der har været en nedgang i klubsalg. Det er derfor, vi bliver presset.
– For ham er der også et pres i omklædningsrummet, fordi nogle spillere er overbeviste om, at deres lønninger udelukkende afhænger af spillersalg.
– Vi snakkede med nogle folk i Udinese, og nogle fra Anderlecht også. Men så kom historien om Liverpool.
– Jeg har hans pas, og jeg lover dig, at Marko ikke skal nogen steder. Han er verdensmester (med U20-landsholdet), han er på vej til at vinde mesterskabet. Det er logisk, at hans pris vil stige de næste år.
– Men mange folk er ivrige efter at sælge nu. Jeg ved, at træner Miodrag Bozovic respekterer min søn. Lad ham være i fred!
– I sidste ende, vil Liverpool bare tilbyde flere penge.
– Ingen af vores unge serbiske spillere har overlevet i Premier League. Bojan Djordic, Milos Veljkovic, Adem Ljalic, Zoran Tosic, Lazar Markovic, Danilo Pantic… Skal jeg blive ved? Ingen af dem havde mulighed for at vise sit værd.
– Det er en anden historie med (Branislav) Ivanovic og (Nemanja) Vidic. De kom som erfarne spillere.
– Jeg ved, at han har niveauet til at spille i England, men det er ikke den rette liga for ham nu.